Her til aften vedtog byrådet at sætte gang i byggeriet af LYS1, det nye idræts- og kulturhuskompleks ved Lyseng Idrætscenter i Højbjerg.
Projektets tilblivelse er helt unik, fordi det er opstået ud af et stærkt og alsidigt samarbejde mellem foreninger, lokalarkiv, borgerservice og bibliotek – og det bliver et hus hvor mange mennesker med forskellige ærinder krydser hinandens spor. Og lige i krydsfeltet vil noget nyt og uventet kunne opstå, og det vil skabe en helt ny dynamik som ikke findes mage til mange steder. Huset vil på grund af de mangfoldige formål det rummer, være vågent fra morgen til aften og blive et godt sted at mødes for børn, unge og voksne og skabe værdi i lokalområdet.
Projektet har været undervejs i mange år: Biblioteket er den facilitet der har ventet længst på en ny beliggenhed – da det flyttede fra L.A. Rings Vej 54 i 1967, var det til en midlertidig placering på Oddervej 74. En midlertidighed der inden indflytning på den nye lokalitet ved Lyseng Idrætscenter vil have varet mere end 60 år. Idrætsforeningerne har ventet noget mindre, omtrent 10 år, men for frivillige og de ressourcer der har til rådighed er det dog en herkulesindsats som nu kulminerer.
LYS1 er finansieret af Aarhus Kommune, Fonden Lyseng Idrætscenter, Idrætsforeningerne og Salling Fondene.
Illustration: PAX (Mere her: https://www.pax.dk/portfolio/lys1)