FAQ

Hvorved adskiller taekwondo sig fra karate?
Der findes både flere forskellige former for karate og flere forskellige former for taekwondo, så et helt entydigt svar kan ikke gives. Én forskel er dog brugen af spark som fylder meget i taekwondo, og er både kraftfuldt, æstetisk og spektakulært. Dette fokus på spark betyder også noget for afstanden mellem udøvere. Taekwondo kæmpere vil oftest søge at være på “benslængde” afstand, både for at kunne tildele og undgå spark. Udover spark træner vi selvfølgelig også slag og nedtagninger.

Hvad betyder taekwondo?
Direkte oversat betyder “Tae” “Kwon” “Do” håndens og fodens vej. Hvor “Tae” og “Kwon” er fysiske aspekter af sporten er “Do” mental. Når vi træner taekwondo søger vi således både at udvikle os fysisk og mentalt.

Er taekwondo kun for vilde børn?
Nej det er det ikke. Vi oplever, at lidt forsigtige børn har mulighed for at folde sig ud og gøre alt det, de ellers blot ville iagttage fra sidelinjen. Og de mere vilde børn, får mulighed for at brænde energi af indenfor de rammer vi sætter op, og udvikler selvdisciplin, kontrol og ultimativt ro. Dermed kan alle få succesoplevelser med taekwondo. Og så er det vores oplevelse, at dette ikke kun gør sig gældende for børn, men også voksne.

 

KORT OM TAEKWONDO

Taekwondo er en mere end 2.000 år gammel kampsport og stammer fra Korea. Dengang var taekwondo flere forskellige stilarter, og en tidlig gren af taekwondo blev f.eks. brugt som sportskamp til underholdning. Op gennem tiderne er taekwondo blevet udviklet, og efter 2. verdenskrig spredt udover hele verden. Taekwondo har været olympisk disciplin siden OL år 2000 i Sydney.

KAN JEG DYRKE TAEKWONDO?

Alle kan dyrke taekwondo. Børn, unge og ældre, drenge, piger, mænd og kvinder, uden hensyn til hudfarve, nationalitet eller tro. Taekwondo kræver dog, at man er i stand til at koncentrere sig og lytte til trænerens instruktioner, så en god alder at starte med at træne taekwondo er omkring 6 års alderen eller senere. Mange starter på vores familiehold, hvilket er en god måde at få både motion og familie-kvalitetstid på.

HVAD GIVER TAEKWONDO MIG?

Smidighed, styrke, motion, kondition, vilje, mentalt overskud og ro. Du får opøvet din selvdiciplin og koncentration, hvilket du vil kunne gøre brug af i alle andre sammenhænge af dit liv. Og så vil du få en hel masse nye venner, som alle går op i det samme som dig, i og uden for træningssalen, til stævner og vores sociale arrangementer.

KAN JEG FÅ SORT BÆLTE?

Måske. Det afhænger af mange ting og kræver års træning, og du skal igennem en lang række prøver, inden du kommer dertil. Du skal igennem 10 bæltegrader inden det sorte bælte, og det tager minimum 4-5 år, men oftest længere. Det er en kæmpestor oplevelse at nå til det sorte bælte.

태권도 – TAEKWONDO – FODEN OG HÅNDENS VEJ, HISTORIEN

Mennesker har til alle tider søgt at beskytte sig selv, deres familie og nærmeste samt deres ejendom og land mod overgreb, og lige så længe har mennesket øvet sig i forsvar og angreb. I østen udvikledes mange bevæbnede såvel som ubevæbnede stridskunster, og på den koreanske halvø opstod taekwondo.

I Koreas tidlige historie fandtes flere folkeslag, som praktiserede strids- og kampkunst og konkurrerede ved stævner og i forbindelse med særlige ceremonier. Det var ikke blot til underholdning, for stridskunst var lig med overlevelse for tusinder af år siden. Også efter at våben udvikledes, i særdeleshed skydevåben, var stridskunst afgørende i nærkampssituationer, og en god fysik gav krigeren et overtag over den utrænede. Man mener, at flere af stridskunsterne inspireredes af kampe med dyr, og af deres angreb og forsvar. Nogle af de tidlige stridskunster kaldtes Subak og Taek kyon. Moderne taekwondo bygger på blandt andet på disse antikke stridskunster.

På den koreanske halvø fandtes tre stridende kongeriger, Koguryo, Paekje og Silla. De tre riger opbyggede stærke hære med trænede soldater og elitetropper. I kongedømmet Silla stiftedes den militære enhed Hwarang og i Koguryo Sonbae, og i begge disse elitehærenheder trænedes kampkunst.

SONBAE

Koguryo (37 f.Kr. – 668 e.kr.) var beliggende nordligst på den koreanske halvø, og til stadighed under pres fra kinesiske stammer mod nord, og det var med formålet at styrke landets forsvar at elitehærenheden Sonbae blev stiftet.
”Folk samledes hvert år d. 10. marts på ritualpladsen for at se sværddans, bueskydning og Subak (Taek kyon) kampe m.v.”, hedder det i en historiebog om Chosondynastiet hvor livet i Koguryo beskrives. Det tyder således på at Taek kyon var en populær del af kulturen i Koguryo. Videre berettes det at, ”Medlemmer af Sonbae levede sammen i grupper, hvor de studerede historie og litteratur. De hjalp til med at bygge veje og fortifikationer til fordel for samfundet og de hengav sig altid til nationen.” Var man medlem af Sonbae var det et tegn på, at man var en mand af ære, og at man aldrig trak sig fra en kamp. I Koguryo prioriteredes Taek kyon højt og det dannede basis for al stridskunst.

I et gravmæle i Samsil viser et vægmaleri to krigere i kamp stående i Taek kyon positurer og et andet maleri en scene fra en koreansk brydekamp (Ssirum). Forskellen mellem de to discipliner er tydelig, og man kan antage at den afdøde var Taek kyon udøver eller havde en anden form for tilknytning til strids- og kampkunst. Vægmaleriet vidner om, at Taek kyon blev praktiseret så tidligt som under de tre kongedømmers era.

HWARANG

Silla (57 f.kr. 935 e.kr.) var beliggende i det sydøstlige hjørne af den koreanske halvø og den geografiske placering indebar, at der ikke bestod nogen større ydre trussel mod riget. Men da kongeriget Paekje opstod og efter Koguryos invasionsforsøg fra nord, blev det nødvendigt at sikre sig gennem udviklingen af kamp- og stridskunst. Hwarangdo er et typisk eksempel på Sillas kampkunst og en assimilering af Koguryos Sonbaesystem. Ungdomsgruppen Hwarangdo var en veltrænet enhed med en stærkt udviklet loyalitet til riget og kongen. Hwarang betyder ”blomstrende manddom”.
Historiebøger beretter hvordan medlemmer af Hwarang blev fundet og valgt ved kampe. De levede i grupper og trænede Subak (Taek kyon), Keom sool (sværdkamp), ridning og Ssirum (brydning). I fredstid hengav de sig, ligesom medlemmer af Koguryos Sonbae, til byggeprojekter, vejanlæg og andre samfundsopbyggelige aktiviteter. Og i krigstid var de beredte på at give deres liv i kamp.
Hwarang krigere var især under indflydelse af buddhistisk filosofi, og bronzestauen af Keumgang Yoksa (en mand med stor fysisk styrke) udstillet på Kyongju museet er et klart vidnesbyrd om at der trænedes kampkunst i de buddhistiske templer som blev bygget. Denne slags statuer ses nemlig typisk ved indgangene til buddhistiske templer, hvor de skal holde ubudne væk. Keumgang Yoksa står i en defensiv positur, beredt. Specielt statuens knyttede hånd ligner ”jungkwon” (ordentlig næve) i vore dages taekwondo. Statuen viser også en ”pyon jumok” (flad hånd) som også er kendt i taekwondo.
Det er nævneværdigt, at der I Silla epoken bliver talt om “subak” (håndteknikker) og “taek kyon” I sammenhæng, hvilket indikerer at bade hånd- og benteknikker blev brugt I kampsport som det kendes fra taekwondo.

KOREANSK KAMPKUNST I MIDDELALDEREN

Koryodynastiet genforenede den koreanske halvø og eksisterede i perioden 918-1392 e.kr. I denne periode videreudvikledes Taek kyon som blev mere kraftfuld og potentielt dræbende. Det blev en afgørende parameter ved rekrutteringen og udvælgelsen af soldater, og under Koryodynastiet den eneste måde hvorpå der kunne avanceres i de militære grader. En almindelig soldat kunne blive general hvis han beherskede Taek kyon godt. Unge mennesker blev således inviteret til konkurrencer hvor der kunne dystes i Taek kyon, med det formål at øjne officerskandidater imellem de konkurrerende. Og Taek kyon havde, ligesom vor tids taekwondo, et regelsæt der skulle følges i kamp og der er således også i den henseende en sammenhæng og forbindelse mellem dengang og nu. Ved slutningen af Koryodynastiets epoke, var krudt og andre våben blevet opfundet, hvilket indebar at betydningen af Taek kyon reduceredes og udviklede sig til i højere grad snarere at blive en folkesport.

MODERNE TIDER

Koreas moderne historie spænder over Yi-dynastiet (1392-1910 e.kr.) og frem til den japanske besættelses afslutning i 1945. Med opfindelsen af skydevåben forsvandt den statstlige støtte til sporten, men Taek kyon og Subak var fortsat populært i begyndelsen af Yi dynastiet. Yi dynastiet byggede imidlertid på konfucianismen, hvilket indebar at fejringen af buddhistiske festivaler ophørte og betydningen af Taek kyon svandt ind til fordel for et fokus rettet mod litteratur og poesi. Valget af soldater foregik dog fortsat gennem Taek kyon kampe, som under Koryo dynastiet. Efter den japanske invasion i 1592 gav den daværende kong Jung-Jo ordre til styrkelsen af forsvaret, hvilket indebar mere og hårdere militær træning og samt praktiseren af stridskunst. På den tid blev et værk om stridskunst publiceret kaldet ”Muyedobo-tongji”. I værkets fjerde bind, kaldet ”håndstridsteknikker”, kan man se 38 bevægelser, meget lig vor tids pomse og sammensatte grundteknikker.

DEN JAPANSKE BESÆTTELSE

Besættelsestiden var et usædvanligt sort kapitel i Koreas historie. Landet og dets indbyggere blev hårdt undertrykt og utallige forbrydelser blev begået af japanerne. Under den japanske besættelse blev al kampkunst, med undtagelse af Karate-Do, forbudt i et forsøg på at undertrykke det koreanske folk yderligere, ligesom det også blev forbudt at undervise i det koreanske sprog i skolerne. Fortsat i dag findes der visse modsætninger og spændinger mellem Korea og Japan som følge af denne uhørt mørke tid og de mange overgreb og forbrydelser mod Korea, som i øvrigt også overgik en række andre lande i Asien.
Efter befrielsen af Korea i 1945 kom flere stridskunstmestre frem i dagslyset igen. De ni største kampkunststile var på det tidspunkt:
Sang-Moo Kwan, Han-Moo Kwan, Song-Moo Kwan, Chang-Moo Kwan, Moo-Duk Kwan, Kang-Duk Kwan, Jung-Do Kwan, Ji-Do Kwan og Chung-Do Kwan. De var ikke kendt under ét samlet navn, men opfattedes som forskellige stilarter. Under besættelsen trænede mange koreanere Karate-Do, og derfor findes der i dag flere store ligheder mellem koreansk taekwondo og japansk karate. Perioden kaldes i dag for Kwan-perioden (kwan = skole), og flere andre kampsportsstilarter dukkede op, bl.a. det vi i dag kender som Hapkido, Kuk Sool Won og Hwarang Do.

GENERAL CHOI HONG-HI (1918-2002)

General Choi Hong-Hi blev født d. 9. november 1918 i Hwa Dae, Myong Chun i hvad der i dag er Nordkorea. I barndommen var han svagelig og ofte syg og hans forældre var til stadighed urolige over hans helbred. Til gengæld havde han en stor indre styrke, og allerede i tolv års alderen blev han bortvist fra skolen for agitation mod de japanske autoriteter som styrede Korea i årene 1910-45. Efter denne hændelse sendte hans far ham til en af Koreas mest berømte lærere i kalligrafi, Han, Il-Dong. Hvad få vidste var, at Han, Il-Dong også var mester i en anden kunst, Taek kyon. Læreren blev bekymret for sin nye elev og startede parallelt at undervise ham i Taek kyon ved siden af kalligrafistudierne for at opbygge Chois fysik.

I 1937 blev Choi sendt til Kyoto for at fortsætte sin uddannelse. Her mødte han en landsmand, mr. Kim, som var mester i en anden kampkunst, Karate-Do. Efter kun to års intensiv træning blev Choi gradueret til første dan, sort bælte i Karate-Do. Senere trænede Choi også under Mester Guchin Funagoshi, Shotokan-Karates stifter og blev gradueret til 2. dan Shotokan af ham. Kombinationen af karateteknikkerne og Taek kyons fodteknikker, var grundstammen af det der skulle blive til moderne taekwondo. Da 2. verdenskrig brød ud, blev Choi mod sin vilje indkaldt til den japanske hær. Her blev han udstationeret i Pyongyang, Nordkorea. Choi blev anklaget for at stå bag den koreanske selvstændighedsbevægelse og blev sat i japansk fængsel i 8 måneder mens der der gjordes undersøgelser forud for den kommende rettergang. I sin celle begyndte Choi at træne sin kampkunst i ensomhed. Umiddelbart herefter blev hans cellekammerat og fangevogtere hans elever. Til sidst blev hele fængselsgården en træningsplads. I 1945 forlod japanerne Korea og dette reddede Choi fra sin henrettelse der skulle eksekveres to dage senere. Det følgende år blev Choi fenrik i den nye sydkoreanske hær.

Choi blev snart kompagnichef i Kwang-ju hvor han begyndte at undervise hele kompagniet. Da han avancerede til løjtnant forflyttedes han til Taejeon og blev chef for 2. infanteriregiment. På sin nye post begyndte han ikke kun at undervise koreanske men også amerikanske soldater der var udstationerede her. Dette var den første kontakt for amerikanerne med hvad der senere skulle komme til at blive kaldt taekwondo.I 1947 blev Choi først kaptajn og siden major, og i slutningen af 1948 blev han hvad der svarer til oberstløjtnant. I 1949 blev Choi oberst og besøgte USA for første gang. I 1951 blev Choi brigadegeneral. I 1953 skabtes 29. infanteridivision på Cheju Island. Dette førte med sig, at Choi skabte Oh Do Kwan (min vejs skole). Chois træning af soldaterne blev enormt fremgangsrig og endelig kunne han begynde at videreudvikle karate- og taek kyonteknikerne til et moderne system.
Den 11. april 1955 hidkaldte den da højt respekterede general mestrene for hver Kwan til et historisk møde. Da forskellene mellem de forskellige stile var relativt lille, foreslog Choi at de forenedes under et navn, og på dette møde enedes man om navnet Tae Kwon Do – foden og den knyttede hånds vej – navnet mindede om det gamle Taek kyon så det virkede passende. En ny kampkunst var født – en blanding af forskellige koreanske kampsportsdiscipliner der alle udsprang af de gamle Hwarang- og Sonbae krigere såvel som Karate-Do. (I 1961 skiftede taekwondo navn til Tae Soo Do, mens Choi Hong Hi var udsendt som ambassadør til Malaysia, men fik i 1965 igen navnet Tae Kwondo, efter Choi’s tilbagekomst til Korea og da han fik den indflydelsesrige post som præsident for Korea Taesoodo Association). General Choi skabte 24 Hyong (bevægelsesmønstre / sammensatte grundteknikker) som alle symboliserede kendte personer og begivenheder i koreansk historie. Derudover indgik de kata (hyung på japansk) som Choi lærte som karateka (udøver af karate) i denne nye kampkunst. Et eksempel er kata Bassai som også fortsat trænes i Shotokan Karate-Do. Efter en tid fjernede Choi disse kata for at koreanisere taekwondo. I Tang Soo Do, en anden koreansk kampsport beslægtet med taekwondo, praktiseres kata bassai fortsat.

TAEKWONDO INTERNATIONALISERES

I 1959 begyndte taekwondo for alvor at spredes internationalt. Taekwondos grundlægger turnerede sammen med sine 19 bedste sortbælter i Asien. I 1959 blev Choi desuden valgt som præseident for det nydannede Korea Taekwondo Association (KTA). 1960’erne var taekwondos boom-årti, og nu blev kampsporten ikke kun dyrket i Korea men også i USA og mange andre lande med Choi som ambassadør for sporten. I 1965 opstod der imidlertid stor intern splittelse og Choi blev tvunget til at trække sig fra sit embede som præsident for Korea Taekwondo Association. Han dannede derpå i 1966 International Taekwondo Federation med medlemslande som Vietnam, Malaysia, Singapore, Vesttyskland, USA, Tyrkiet, Italien mfl. I 1972 gik general Choi i eksil af politiske årsager og flyttede til Toronto i Canada hvor han åbnede ITF’s nye hovedkvarter.

I dag har ITF ca. 90 medlemsnationer og er det næststørste forbund indenfor taekwondo. ITF har sine stærkeste nationer i Nordkorea og andre tidligere østbloklande, samt USA. I slutningen af 1970’ern begyndte i hundredevis af koreanske instruktører at emigrere for at udbrede taekwondo. General Choi Hong Hi døde i Nordkoreas hovedstad Pyongyang i 2002. Efter hans død splintrede ITF i flere grupper.

THE WORLD TAEKWONDO FEDERATION (WTF)

I Korea var nu opstået et nyt problem, man havde et stort antal taekwondo udøvere uden ledelse. En ny og regeringsstøttet organisation stiftedes i 1973, the World Taekwondo Federation (WTF), og et år senere tiltrådte dr. Kim Un-Yong som præsident herfor og endvidere for Korea Taekwondo Association (stiftet i 1961). Et centrum for alle WTF’s aktiviteter blev opført i området Gangnam-gu i Seoul – “Kukkiwon”, hvilket betyder så meget som ”nationalsportscenter”.

Chois bevægelsesmønstre, Hyung eller Tul, blev erstattet af nye serier, såkaldte Poomsee: Palgwe 1-8, Taegeuk 1-8 og ni dan-pomsee fra Koryo til Ilyo. I dag praktiseres primært taegeuk og dan-pomsee hvilke også er de officielle gradueringskrav for WTF og KTA.
WTF er i dag det absolut største taekwondo forbund med 191 medlemslande og mere end 50 millioner udøvere. I 1973 afholdtes det første verdensmesterskab i Seoul. For yderligere at skabe afstand til Japan og Karate-Do tog man det afgørende skridt at forbyde håndtekniker mod ansigtet. Dette var helt i modsætning til karate kumite hvor næsten alle pointgivende teknikker netop var slag mod ansigtet. Taekwondo kampe, kyerogi, har udviklet sig til en meget eksplosiv sport med hurtige bentekniker og har fået en stærk identitet og egenart. Taekwondo blev opvisningssport ved OL i Seoul i 1988 og optaget som officiel sport ved OL i Sidney i år 2000. I lande som Spanien, Tyrkiet og Iran er taekwondo en semi-professionel idræt.

Kilder:
www.wtf.org
www.koreataekwondo.org
www.kukkiwon.or.kr
www.wikipedia.org
“The Modern History of TaeKwonDo” af Won Sik Kang og Kyong Myong Lee. 1999 fra forlaget Bokyung Moonhwasa. ISBN 8935801240

Yderligere læsning: De koreanske stilarter, oversat fra engelsk af Johny Gramberg, Taekwondo Team Haderslev.

DANMARKS TAEKWONDOHISTORIE

1968
Taekwondo introduceredes i Danmark ved at to hollandske instruktører, Theo P. Salm og Bernd Denni, underviste på campingpladser i deres ferie. En af eleverne var Gunnar Sørensen, som fik taekwondo introduceret som en disciplin under Dansk Judo Union.

1971
Gunnar Sørensen, 4. kup, åbnede Danmarks første klub med ca. 100 medlemmer i Sønderborg.

1972
Gunnar Sørensen fungerede som den første landstræner for Danmark.

1975
Den 15. februar blev Dansk Taekwondo Forbund (DTaF) dannet med Gunnar Sørensen som formand.

1976
Choi Kyong An kom til Danmark og blev dansk landstræner.

1980
DTF blev optaget under Dansk Idrætsforbund (DIF).
Ko Tae Jeong blev dansk landstræner.
Det 3. Europamesterskab afholdtes i Esbjerg.

1983
Det 6. verdensmesterskab for mænd og det 1. verdensmesterskab for kvinder afholdtes i Brøndby hallen. Else Marie Olsen og Michael Knudsen vandt bronze, mens Lene Lauritzen vandt sølv.

1988
Annemette Christensen vandt guld og Karin Schwartz vandt sølv ved OL i Seoul.

1990
Der afholdtes Europamesterskaber i Århus.

1991
Gergely Salim og Tonny Sørensen vandt guld og Josef Salim vandt sølv ved VM i Athen.

1992
Gergely Salim vandt guld ved OL i Barcelona.

1993
Stort gennembrud for Danmark ved EM i teknik i Østrig, hvor Dang Dinh Ky Tu vandt guld individuelt og Henrik Bak Knudsen, Michael Ryge og Martin Lamm vandt guld i synkron.

1999
I 1999 stoppede Ko, Tai-Jeong efter 19 år som landstrœner og blev afløst af Sten Knuth, Slagelse Taekwondo Klub.

2001
Sten Knuth afløses som træner for kamplandsholdet af Bjarne Johansen, Viby Olympic Taekwondo.

2003
Henrik Frost ansættes som landsholdstræner i teknik.

2004
Søren Holmgård Knudsen vælges til formand for DTaF.

2006
Afløses Bjarne Johansen som træner for kamplandsholdet og erstattes af Jesper Rosen fra Rødovre Taekwondo klub.

2007
DTaF tildeles VM i 2009 på WTF’s generalforsamling i Beijing.
Thommas Holt vælges til ETUs bestyrelse.
Jesper Roesen ansættes som landsholdstræner i kamp.
Nicole Linde Jensen ansættes som landsholdstræner i teknik.

2008
Mark Lee Larsen ansættes som landsholdstræner i teknik.

2009
DTaF er vært for det 19. Verdensmesterskab i kamp i København