VIGTIGT GRADUERING 16/5 AFHOLDES INDENDØRS

I forlængelse af bestyrelsens gode nyheder om genåbning af indendørs træning ændres gradueringen fra udendørs til indendørs. Gradueringen afholdes derfor i klubbens lokaler.

Husk at personer over 18 år skal fremvise gyldigt corona-pas. Dette gælder også forældre, der ønsker adgang indendørs i klubben. Husk der skal bæres mundbind i fællesarealerne for alle over 12 år. Forældre vil alternativt kunne følge annonceringen af gradueringsresultatet fra parkeringspladsen.

Klubben vil være åben ca. 30 min før gradueringsstart. Betaling mv. kan ske udendørs for at undgå at forældre mv. skal indendørs. Opvarmning kan ske i den lille sal. Husk at spritte hænder og holde afstand. Boldspil er desværre ikke tilladt ifm. opvarmning. Vinduerne vil være åbne i lille sal og under gradueringen så sørg evt. for passende mellemlag under dobogen.

Ellers henvises der til den besked bestyrelsen har sendt ud vedr. genåbning af indendørs træning.