VIGTIG INFO OM GENÅBNING
Onsdag den 21. april starter indendørstræningen igen for børn begyndere, børn øvet og kamp for medlemmer under 18 og over 70. MON-børn og voksne fortsætter ude. Se tider for de enkelte hold her:

* Børn begynderes tid afkortes med et kvarter
Begynderbørn træner inde i dojangen mandage og onsdage kl. 16:30 til 17:30, da der skal være tid til udluftning inden det næste hold starter.

* Børn øvede beholder deres tid
Øvede børn træner inde i dojangen mandage og onsdage kl. 17:45-19:00.

* Kampholdet træner inde for alle under 18 og over 70
Der er kamptræning inde for alle under 18 og over 70 torsdage kl. 17:45-19:00. For 70+ gælder det, at man skal fremvise et gyldigt Corona-pas ved ankomst.

* MON-børn fortsætter ude
De små MON-børn træner fortsat ude tirsdag og torsdag kl. 17:00-17:30 ved Amtsgården, da vi ellers ikke kan skaffe trænere til dem.

* Voksen begynder og voksen øvet fortsætter ude
Voksenholdene fortsætter som vanligt udenfor ved Amtsgården tirdage og torsdage kl. 17:30-18:45.

* Danaspiranter, seniorer og gråbælter fortsætter ude
Udvalgte danaspiranter træner fredage kl. 16:30-17:45, seniorer træner lørdage kl. 10:30-11:45 og søndage træner udvalgte danaspiranter/gråbælter kl. 10:30-11:45. Alle tre hold træner uden for klubben.

* Familieholdet fortsætter ude
Som vanligt træner familieholdet uden for klubben søndage i ulige uger kl. 12:00-13:15.

Kun adgang for trænere og trænende
Der er kun adgang inde for trænere og trænende på de ovenstående hold og desværre ikke forældre eller andre.

Disse Corona-regler skal overholdes
Vi passer fortsat på hinanden ved at:

- medbringe mundbind til brug til og fra dojangen, hvis du er over 12 år. Der ikke krav om mundbind under træningen.

- vente udenfor indtil træneren henter dig ind

- spritte hænder som det første ved indgangen til klubben

- træne med åbne vinduer, så husk ekstra tøj

- holde to meters afstand til andre

- undgå kampråb

- gå direkte udenfor igen efter træning

- blive hjemme, hvis du har det skidt eller har et Corona-smittet medlem af husstanden. Desuden opfordrer vi til, at du bliver hjemme, hvis du bor i et nedlukket sogn.

Vi glæder os over at kunne lukke de første ind nu og ser frem til, at vi alle forhåbentligt snart kommer ind igen.

Venlig hilsen
Bestyrelsen