Ny ledelse i klubben:

Kære ven,

Jeg har efter lidt mere end 9 år på posten valgt at overlade ledelsen i klubben til nye kræfter. Baggrunden herfor er, at jeg i forbindelse med kommunalvalget i 2021 agter at stille op for det Radikale Venstre til en byrådspost.

Uanset hvordan valget går, så vil valgkampen og kampagnen op til valgdagen kræve så mange ressourcer af mig, at det vil være på bekostning af alt andet, herunder arbejdet i klubbens ledelse.

Jeg elsker klubben og har bogstavelig talt spildt så meget blod og sved her, og haft så mange gode oplevelser, at det ikke er helt enkelt. Og det er med blandede følelser, at jeg trækker mig fra ledelsen – jeg vil jo gerne det hele, men har kun to hænder. Og det er min anledning til at skrive til dig: I marts 2021 overlader jeg ledelsen til en god og handlekraftig bestyrelse, der dog skal suppleres op, og der skal både vælges en ny formand, bestyrelseskandidater samt suppleanter.

Hvis du føler, at du har noget at give af, uanset om du er aktiv udøver eller pårørende, så vil vi gerne opfordre dig til at melde dig som kandidat. Vi er - eller vil i hvert fald gerne være - en dynamisk og innovativ idrætsforening hvor nye idéer prøves af og hvor der er plads til alle.

Har du gode idéer og lyst til at flytte os yderligere, så skriv en hilsen på E-mail kontakt@aarhus-syd-taekwondo.dk – og hvis du gerne vil høre mere om hvad bestyrelsesarbejdet indebærer så må du rigtig gerne ringe til mig på tlf. 30 299 822

De bedste hilsener
Metin

NB: Jeg bliver selvfølgelig og træner i klubben – kan ikke lade være …