LEDER DU EFTER EN SPORTSGREN TIL DIT BARN?
Taekwondo giver sved på panden, men det giver så meget mere end det. Taekwondo giver så mange kompetencer, som dit barn kan få glæde af i skolen og videre i voksenlivet. Selvforsvar, disciplin, mod, ro, sjov, styrke og fællesskab.

Træningen indeholder et element af leg med mange skift, der skal sikre at børnenes koncentration og fokus opretholdes. Instruktørerne er vant til at træne børn, og har deltaget i instruktørkurser med det formål at kunne give dit barn en god og givende træning.

Sæsonstart: Mandag den 5. januar, men du kan også sagtens starte senere

Vi tilbyder GRATIS prøvetræning i 14 dage. Læs mere og tilmeld dit barn på www.aarhus-syd-taekwondo.dk. Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til os på 42 92 10 60.

GRATIS PRØVETRÆNING 🥋
Voksenholdet i Aarhus Syd Taekwondo har åbent for tilgang for nye medlemmer. Vi har sæsonstart 6/1, og du er så velkommen 🥋

Der er mange taekwondoklubber, men vi er ikke som alle andre. Hos Aarhus Syd Taekwondo er der plads til forskellighed – og alle er velkomne uanset alder, skavanker, form og erfaring.

Taekwondo giver dig:
👊 bedre smidighed, balance, styrke og kondition
👊 øget selvtillid og mentalt overskud
👊 grundlæggende selvforsvar

Vores voksenhold er fra 15 år og op. Vores ældste medlem er pt. 78. Vi træner tirsdage og torsdage kl. 19.00–20.30. Vi træner på L.A. Ringsvej, og vi har 14 dages gratis prøvetræning. Du skal bare møde op - så skal vi nok tage godt imod dig.

Det er aldrig for sent at starte. Kom og oplev vores klub, hvor fællesskab og respekt er lige så vigtigt som den gode træning.

🧹 Sæsonklargøring i klubben den 17. 1. kl. 12-15

Vi inviterer alle medlemmer i foreningerne – og meget gerne deres familie – til sæsonklargøring.

Det er ikke en stor og krævende arbejdsdag, men tre hyggelige timer, hvor vi sammen får:

- gjort rent
- ryddet op
- klaret småreparationer og praktiske ting

Kort sagt: Vi gør noget godt for klubben – til gavn for os alle - og vii hygger os imens. Vi giver en sodavand og lidt snacks undervejs 😊

Vi håber, du og din familie har lyst til at give en hånd med 💪

Tilmeld dig på: https://aarhussydtkd.mento.club/event/saesonklargoering

Kære medlem.

Kom og vær sammen med os om at lukke 2025 med et brag. Lad os ønske hinanden godt nytår og spille en sveddryppende gang floorball og gå alle taegeukerne nedefra og op.

Tilmeld dig gerne snarest muligt: https://aarhussydtkd.mento.club/event/nytaarstaegeuk-og-floorball

DE SEJE 💪🏼
Der var nogle, der trodsede julefrokoster og sofa og trænede i dag. Hold øje med mailen og holdgrupperne, for der kan komme flere invitationer 😊